Medlem info


NYT MEDLEM: Bliv medlem af håndboldklubben


Hvis du endnu ikke er registreret som spiller i Kjellerup HK skal du oprettes. Tryk på på knappen TILMELD - opret en NY PROFIL. Under bemærkninger kan du skrive "holdnavn eller din træners navn". 

Når du er oprettet kan du tilmelde dig det hold du spiller på = betale kontingent.

EKSISTERENDE MEDLEM:

Har du spillet før, så er du sandsynligvis allerede oprettet i vores medlemssystem Conventus, - og så skal du IKKE gøre noget. Vi får besked af din træner at du spiller og derfor skal betale kontingent.

Vil du se dine oplysninger - så kan du log-in på medlemslogin (her til højre):
UDMELDING:
Stopper du med at spille håndbold i Kjellerup Håndboldklub - send venligst en mail til os: kontakt@kjelleruphk.dk

Velkommen til Kjellerup HK


Vi ønsker nye og gamle medlemmer hjertelig velkommen til KHK. Vi håber med nedenstående information at videregive vigtige oplysninger, som du som ny i klubben kan have god gavn af.


KHK tilbyder

  • Som spiller i KHK bliver du en del af et stort fællesskab
  • Du får masser af gode oplevelser
    • For de yngste hold kan det være overnatning med kammerater
    • For ungdoms- og seniorhold kan det være stævnedeltagelse
    • For de ældste så er der tid til hyggeligt samvær
  • Du får kompetente trænere, der gør sit bedste for, at du har det sjovt og udvikler dig som spiller.
  • Klubben har stor opbakning for byens forretninger og virksomheder, som er med til at støtte op om sponsorater ifm. spilletøj. Klubben kan derfor tilbyde spilletøj til alle hold, som skal bruges når der spilles kampe og ifm. stævnedeltagelse.
  • Du bliver medlem af en klub, hvor der er styr på tingene.
  • Klubben har en god og sund økonomi.

Medlemmers forpligtelse​

KHK har et kontingent, der gør at alle har råd til at spille håndbold. Medlemmernes kontingentbetaling er dog ikke nok til at drive en klub. Dette betyder, at vi forventer, at alle er klar til at yde en indsats for klubben, f.eks. ifm. arrangementer.
 

Krav til spillere/forældre

  • Klubben stiller spilletøj til rådighed. Vask af trøjer sker på skift på holdet.
  • Deltagelse i kørselordning til kampe.
  • Man deltager som hjælper til "Brag i Arena'en", som foregår 1-2 gange i løbet af sæsonen.
  • Man deltager aktivt (som deltager eller hjælper) til klubbens store sponsorløb, som foregår i august/september måned.
  • Man deltager til årets håndboldsafslutning.

Gode råd til forældre

  • Håndbold skal være sjovt for alle - både på og uden for banen
  • Mød gerne op til træning og kamp - hvid dit barn ønsker det
  • Giv opmuntringer til ALLE børn under kampen - ikke kun dit eget
  • Bak op om arbejdet i foreningen - det bliver værdsat, og af dit barn
  • Dommeren er en vejleder, der skal hjælpe børnene - kritisér ikke hendes/hans afgørelser
  • Håndbold er en holdsport - holdkammeraterne er ikke ligeglade om dit barn kommer eller bliver væk
  • Respektér trænerens beslutninger - vær derfor positiv og støttende
  • Giv opmundtringer i medgang og modgang - giv ikke kritik
  • Spørg om kampen var god og sjov - ikke kun om resultatet og antal scoringer
  • Det er dit barn, der spiller håndbold - IKKE dig

Som ny spiller og forældre i KHK er der et par ting, du skal være opmærksom på: 

  • Vi forventer at du deltager aktiv i årets sponsorløb. Her cykler, går eller løbes sponsorpenge ind til klubben.
  • Vi afholder en håndboldafslutning for børn/ungdom (med indmarch og kåringer), når sæsonen er slut. Afslutningen foregår i Arena Midt med indmarch, kåringer og en let aftensmad. Hele familien er velkommen til at deltage. Mad er egenbetaling.
  • Vi afholder en håndboldafslutning for senior, som arrangeres af spillerne selv. Dette er en aftenfest med spisning, hvor der også er kåringer. Festen er egenbetaling.
  • Salg af juleskrabekalender i november måned (indtægten går til "bussen" til afslutningsstævnet Svane Cup)
  • Hvert år tager U9 til U17 til afslutningsstævnet Svane Cup, Ålborg. Det er et afslutningsstævne og har stor fælleskabsværdi for klubben om man er U9 eller U17. KHK betaler holdgebyr. Aktuel deltagerprisen er egenbetaling, ca. 650 kr. (varierer fra år til år). Gratis bustransport for spillerne. Stævne foregår i april måned. Betaling sker i februar.
  • Vi har en rabatordning med Sport&Fitness Kjellerup - aktuelt tilbud sendes ud til medlemmer på mail.
  • Det er muligt at købe en klubdragt, som forhandles hos Sportigan Viborg: www.sportigan-viborg.dk (Brugernavn: kjelleruphk / Kodeord: kjelleruphk)

 

Medlemsskab og kontingent betaling i Kjellerup HK

  • Medlemsskab og kontingentoprkrævning er med til at dække de omkostninger, som foreningens aktiviter leder til (turneringer, bolde, rekvisitter, trænergodtgørelser, stævnedeltagelser, tøj mm.)
  • Kontingent betales af 2 gange: 1. rate (efterår) og 2. rate (forår). Beløbet betales i ved sæsonstart/indmeldelse.
  • For nye medlemmer er de 3 første gange gratis.
  • Som aktivt medlem gives medlemsfordele. Tilbudene sendes ud på mail og varierer fra sæson til sæson. Det kan fx. være tilskud til stævnedeltagelse, ekstra tilbud om træning, billetter til håndboldkampe fra vores samarbejdsklubber VHF og BSH m.m.
  • Kontingentet er ens for alle (ufhægning af deltagelse i antal kampe og træninger).
  • Aktive medlemmer har stemmeret på klubbens generalforsamling.
  • Betaling foregår via en sikker forbindelse på klubbens hjemmeside - Klik her

Klubtøj købes hos Sportigan Viborg


www.sportigan-viborg.dk (Brugernavn: kjelleruphk / Kodeord: kjelleruphk)
Info til nye medlemmer
#vildmedhåndbold #kjelleruphk
Bliv medlem

Sponsorer


Kalender
Besøg vores side
Besøg vores Instagram
Kjellerup Håndboldklub | 8620 Kjellerup | kontakt@kjelleruphk.dk | Tlf: 31 21 39 63 | CVR: 30831411